Hvornår bliver noget til skrot?

Ingen kan lide at blive kasseret og blive betegnet som skrot, som man sætter lighedstegn med er noget ubrugeligt noget, selvom der altid vil være nogle, der kan se muligheder i noget, som andre betegner som skrot.

Men det er ligesom at sige til en person, om vedkommende er gammel, for det er nok de færreste, der bryder sig om at blive betegnet som gamle.

Reelt set er frygten for at blive kaldt gammel jo nok nærmere det med, at man på et tidspunkt ikke lever mere, og kroppen langsomt svinder ind med kræfter og bevægelighed, og det samme kommer til at ske med ens sind.

Selvom døden reelt set holder os i live fordi, vi ved, vi skal nå at bruge tiden her på jorden, mens vi lever, så kan ikke særligt mange lide at være klar over, at det har en udløbsdato.

Når vi så forsvinder, så forsvinder jo, alt andet er ulækkert, uhygiejnisk og ulovligt.

Men skrot kan man ikke på samme måde komme af med, og man kan have svært ved at sige, hvornår der egentlig er tale om skrot.

For den første bruger vil nok sige, at dette er noget skrot, når det ikke kan bruges til sin oprindelige opgave eller som reservedel, hvorfor man lige så godt kan få skrotprisen for det hos https://www.veder-skrot.dk/ 

Her kan andre så finde dette skrot og bruge det til noget andet, men ofte kan man også omdanne og smelte dette skrot, så det kan indgå i en ny proces af produkter og varer.

Dette er godt for miljøet, selvom det kræver en del ressourcer i denne proces, men det er bedre, end at man bare lader det ligge ude i naturen.

På den måde kan man sige, at skrot ikke har en udløbsdato, eller det langsom indgår i nye processer, så man ikke kan se, hvor det gamle skrot begynder, og det nye produkt fortsætter.