Tre ting du aldrig må gøre i en bil med automatgear

25 maj 2020 Lasse Drescher

Automatgear er noget, der for mange er rigtig smart og dejligt. Dog er det vigtigt at være klar over, at der er nogle ting, som er vigtige at undgå, da det potentielt kan skade automatgearkassen.

Du er måske en af dem, der holder sig tilbage, når du skal have ny bil – og dermed fravælger automatgear. Det kan være, du ikke er sikker på det, eller ikke føler, det er noget, du behøver at have.

Til det kan vi bare sige: Automatgear er kommet for at blive!

Automatgear er super smart, da det er en type gearkasse, som helt automatisk skifter tandhjulsgearing, og det gør den, imens bilen kører. Dermed bliver det nemmere for føreren, som udelukkende skal fokusere på at trykke på speederen og holde øje med vejen. Du slipper altså for at skulle bruge koblingen og skifte gear hele tiden, hvilket specielt kan være irriterende i storbyen, da der hele tiden er kø, opbremsninger og lignende.

 

 

Automatgear er for alle

Som sagt er automatgear kommet for at blive. Det er ikke bare let for føreren af bilen, det er også godt for køretøjet, der ikke belastes af forkert gearskifte.

Automatgearet er altså ikke på vej væk, og du kan derfor ligeså godt vænne dig til det. Det er ikke så nyt længere, og det er noget, der hyppigt ses i nyere biler i dag. Det skyldes primært to ting: det er smart og moderne, og for mange er det bare lettere end manuelt gear.

Automatgearkassen er robust og stærk, men ligesom alt andet, bliver den nedbrudt på et tidspunkt på grund af slid og eventuelt dårlig behandling, og derfor er det vigtigt, at du behandler gearet efter forskrifterne – vi har samlet en række af ting, du aldrig må gøre, når du kører med automatgear.

 

Automatgear – gør aldrig dette!

1) Bilen skal være i drive ned ad bakke

Det her afsnit vil være yderst relevant, hvis du skal køre med automatgear for første gang, men det kan også være behjælpeligt for dig, der allerede har automatgear, men blot vil vide, hvordan du ikke skal behandle gearkassen.

Der ses en tendens til, at nogle brugere af automatgear, overvejer at sætte bilen i “N”, som altså står for neutral, når de kører ned af bakke. Det skyldes ideen om, at man sparer på brændstoffet i neutral (ligesom når du kobler ud med manuelt gear), men du sparer faktisk endnu mere brændstof, hvis du har bilen i “D”, som står for drive, når du ruller ned ad bakken. 

Derudover bør du altid have bilen i drive ned ad bakke for at være sikker på den bedste hjælp til motoren; når du har den i drive, vil der – på de nyere biler med automatgear – automatisk blive lukket for brændstofstilførelsen, så du kun benytter hjulene. Dermed benyttes der selvfølgelig intet brændstof, og der er altså absolut ingen grund til at sætte gearet i neutral.

En tredje årsag til du skal undgå at sætte bil i neutral er, at du simpelthen mister kontrollen. De fleste har nok ikke de store problemer med, at brændstofsforbruget stiger lidt ned af bakke, men du vil ikke have samme mulighed for at bremse eller accelerere, hvis du skulle ende ud i en situation, hvor det bliver nødvendigt at reagere hurtigt. Af sikkerhedsmæssige årsager er det altså bedst at holde bilen i drive – også ned ad bakke. 

 

 

2) Bilen skal holde stille, inden bilen sættes i park

Det er formentlig ikke noget, du tænker meget over, men hvis du har den vane, at du sætter bilen i park, mens den stadig triller, så er det yderst vigtigt, at du stopper med det! Når bilen sættes i park, trykker du en parkeringspal ind i et gear, som er forbundet med drivakslen i gearkassen. Med andre ord; du forhindrer drivakslen i at dreje rundt. Gør du det, mens bilen er i bevægelse, risikerer du, at parkeringspalen i værste tilfælde knækker, fordi den i princippet forsøger at stoppe en bil, der stadig kører – og det er den ikke skabt til.

Hvis parkeringspalen bliver knækket, kan bilen ikke sættes i park længere. Ja, faktisk virker dit dit automatgear ikke længere, hvis den går i stykker – og det er dyrt at reparere gearkassen. Bliver du nervøs nu, kan du trøste dig med, at nyere biler ofte er bygget, så bilen slet ikke kan sættes i park, hvis den stadig triller.

 

3) Aldrig gå fra reverse til drive, mens bilen bevæger sig

Dette punkt minder meget om ovenstående, men det er alligevel ikke helt det samme. De fleste kender sikkert til situationen, hvor man bakker ud og gerne vil hurtigt afsted, da der kommer andre bilister eller lignende. Hvis du så vælger at smide bilen i drive, mens du stadig triller bagud – simpelthen fordi du har travlt – så slider det på gearkassen, og det kan i sidste ende blive en yderst dyr fornøjelse, som du helst vil undgå.

Men hvorfor er det, at du slider automatgearkassen? Det skyldes, at du i virkeligheden bruger den automatiske gearkasse til at bremse bilen, og det er ikke særlig sundt for den. Rent teknisk klemmes en rem i gearkassen mod gearene, og den rem løsner sig så, når bilen er i gear. Hvis det bliver gjort, mens bilen triller, er det selve remmen, der skal stoppe bilen, og du ved formentlig godt, at bilen er et stort køretøj, så det holder en rem i gearkassen ikke til i længden. 

Hvad sker der, hvis remmen bliver ødelagt? Kort og godt sker der det, at reparationsregningen bliver virkelig stor, da det er besværligt og dyrt at skifte – og derfor er det yderst vigtigt, at du tager god hånd om din gearkasse, når du har automatgear i bilen. 

 

Hvis du formår at vende dig af med de tre dårlige vaner – eller bare aldrig begynde på dem – så gør du først og fremmest din bil og dens gearkasse en kæmpe tjeneste, men også din pengepung, hvilket for mange vil være at foretrække. Bilen skal helst holde så længe som muligt, og netop derfor skal du passe på den og det indhold, der befinder sig i den. 

FAQ BOKS

Hvad koster det, hvis noget går i stykker?

Det er svært at svare på, da det netop afhænger af, hvad det er som går i stykker. Så det er meget forskelligt fra situation til situation.

Hvorfor skal jeg undgå de tre ting?

Fordi automatgearkassen bliver slidt og i værste tilfælde går i stykker, hvilket i sidste ender bliver yderst dyrt for pengepungen.

Hvornår går den i stykker?

Hvornår den går i stykker er svært at besvare, da det afhænger af slid og held. Da du kan være heldig der går lang tid, mens andre gange kan det ske når du mindst venter det. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt afvænner dig de dårlige vaner.

Flere Nyheder